YournameCom © 2007 • Privacy Policy • Terms of Use

 

Betina og kræften

 

 

Den første kemo

 

  

 

  Jeg husker det som en grå dag, ligegyldigt hvor meget solen havde skinnet, ville jeg alligevel ikke have opdaget det. Jeg var ikke bange, da jeg havde set en udsendelse tidligere, med en ung kvinde der fik kemo, og tilsyneladende havde det ok.

   Søren var med og vi tog turen op til fjerde sal, hvor jeg skulle have min kemo.

  

   Kemoterapi er en medicinsk behandling, som går ud på at hæmme eller standse delingen af celler.

Ved lymfekræft, deler cellerne sig ukontrolabelt og lymferne forstørres.

   Kemoen virker kraftigst på de celler der deler sig hyppigt, og derfor virker det rigtig godt på de syge celler. Desværre øde-lægger det også de raske celler. Heldigvis kan de raske celler gendanne sig selv i løbet af noget tid.

 

   Da vi kom ind, var der et lille kighul, hvor jeg henvendte mig, og vi fik besked på at sætte os på gangen. Gangen bestod af en masse stole på to rækker, så man kunne sidde overfor hinanden, og for enden af gangen var der et lokale, der tiltrak læger og personale, for de gik ihvertfald tit forbi.

   Her sidder der mange forskellige mennesker, men de har en ting tilfælles, de er alle bekymrede og triste. Det er som om, at man bliver en af dem, en lidelsesfælle, og det gør at man tør spørge til deres tilstand. Faktisk er det smart at stolene er placeret på denne måde, da det er let at kommunikere.

Om ikke andet kan man altid snakke om den laaange ventetid, og brokke sig lidt i al almindelighed.

  

   Ventetiden var nu ikke så lang den dag, og en sygeplejerske viste os ind i et lokale med to lænestole. Der var kun os i lokalet, så vi ventede pænt på fortsættelsen.

Det varede ikke længe før hun kom tilbage med et dropstativ og en masse poser. Så skulle vi igang med stikkeriet. Søren kunne ikke lide nåle, så han fik lov at smutte et øjeblik.

   Hun lagde en tynd plastikkanyle, (venflon), i underarmen, og det kan være en træls oplevelse, især hvis de ikke får ramt rigtigt den første gang.

Jeg havde en arm der var nem, og en der var lidt mere be-sværlig. Men det lykkedes, også kan man ellers sidde der og vente. Det tager nemlig rimelig lang tid at få fire poser indenbords. For mit vedkommende tog det omkring tre timer.

   

   Jeg turde næsten ikke at bevæge mig, da jeg havde hørt en historie om en patient, der havde fået kemoen ind i armen og derved var hans hånd visnet, og det er jo lidt vildt ikke ?.

   Nå, men mens jeg sad der, og vi gik igang med det røde stads, (det der får håret til at falde af), begyndte min overlæbe at svulme op, kun i den højre side, men nok til at jeg blev lidt bekymret. Jeg fik en indsprøjtning mod allergi, men det hjalp nu ikke særlig meget, det fik mig bare til at blive søvnig. Hævelsen forsvandt heldigvis hurtigt igen. 

  

   Normalt har jeg røde kinder, og er en frisk pige, men efter denne behandling lignede jeg et spøgelse, jeg var fuldstændig bleg og også en smule træt.

   Da vi var færdige med kemoen, fik jeg en sprøjte neupogen i benet for at stimulere min knoglemarv. Det skulle forbedre mit imunforsvar. Også var det pilletid, hold da lige op, der var mange. Jeg tror at jeg fik omkring tolv, og det er faktisk lavt i forhold til mange af de andre patienter.

   Vi fik også en bunke foldere med hjem. De omhandlede alle de ting man har brug for at vide som patient, og det er ikke så lidt. Jeg fik læst omkring en tredjedel, resten orkede jeg ikke at sætte mig ind i.

 

   Da vi kom nedenunder var jeg lige et smut på toilettet, og ved i hvad, tisset var rødt !, vildt ikke ?!. Jeg havde fået det at vide i forvejen, så jeg blev ikke forskrækket, faktisk var det lidt sjovt.

  

   Vi besluttede os for at spise frokost på hospitalet, og jeg var stolt over at kunne spise en hel portion frikadeller og kartoffel-salat.

   Nu er det jo sådan at kræftpatienter tit taber sig når de er på kemo, og det må man helst ikke, så derfor får vi de omvendte kostråd:

 

  • Spis grønt og frugt i begrænsede mængder
  • Spis fisk flere gange om ugen
  • Spis kartofler, ris og pasta i begrænsede mængder
  • Brug gerne sukker i desserter og kager
  • Spis rigeligt fedt
  • Spis varieret og undgå vægttab
  • Sluk tørsten i vand og energirige drikke
  • Vær så vidt muligt fysisk aktiv
  • Suppler med en vitaminpille

 

   Er de ikke skønne ?, jeg har altid været på slankekur, så dette var jo nærmest himmerige, jeg kunne spise lige hvad jeg havde lyst til og samtidig gøre det med god samvittighed.

   Nu skal det også lige siges, at jeg er et af de få mennesker der kan spise, uanset hvad, så jeg tabte mig selvfølgelig ikke, jeg tog faktisk på....

 

Da vi kom hjem, var jeg lidt træt, men jeg havde det nogenlunde. Efter en kemo følte jeg mig ikke rask, men heller ikke rigtig syg, det er en ubestemmelig tilstand som er lidt svær at beskrive.

Hvis du kan forestille dig at have en mild influenza, med en masse bivirkninger, så er det nok det tætteste jeg kan komme på det.

 

Da det blev aften var jeg virkelig oppe og køre, da jeg tog prednisolon (binyrebarkhormon) i tabletform. Det hjælper imunforsvaret og hensætter dig i en meget energifyldt tilstand.

Denne tilstand er meget intensiv i starten af kemoerne, men når man når til den femte eller sjette kemo, er man så træt at det ikke slår igennem længere.

 

Da jeg lagde mig til at sove, blev jeg nødt til at tage en sovepille for at få mit energiniveau ned og tankerne i ro. Der blev tænkt en del på døden, og drømmene fyldte meget når jeg endelig sov.